Journalist og dokumentarist

Sol Amanda Wendel (de/dem) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2021.

De står blandt andet bag podcastserien Ung og afvist,
som undersøger livsvilkårene for unge, afviste asylansøgere i Danmark. Sol har co-instrueret den Robert-nominerede dokumentarfilm Trans Hero og er tidligere vært på DR P3 podcast.

Som moderator har Sol samarbejdet med organisationer og kulturaktører som Human Rights Watch, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Roskilde Festival, The Red Van, MIX Copenhagen, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning m.fl.

Sol er filminstruktør hos Turning Tables, som laver kunst og kultur med børn og unge i almene boligområder.